Sjov stafet, festleg eller en god icebreaker hvor holdet skal fragte en agurk mellem benene og give den videre til hinanden uden at bruge hænderne. Deltagerne kan enten dyste i to eller flere hold eller på tid.

Agurkestafet

Formål

At have en sjov og anderledes stafet og komme tættere på hinanden.

Tidsforbrug

Forberedelse ()

Ca 5-10 min, man skal bare have det antal agurker der er hold til(evt en ekstra hvis den knækker eller bliver for ulækker) og stille to eller flere kegler op til en bane.

Instruktion og regler

Der deles to eller flere hold og deltagerne danner en række bag ved hinanden evt bag en kegle eller lignende. Den første person i rækken placerer en agurk mellem sine lår, hvorefter vedkommende løber ned til en anden placeret kegle og rundt om. Derefter løber personen tilbage til sin holdrække og afleverer agurken til den næste i rækken uden at nogen af dem bruger hænderne. Sådan fortsætter man, til alle i rækken har løbet en tur med agurken. Det hold, der er hurtigst og har haft alle deltagerne ude at løbe vinder. For at gøre stafeten sjovere kan der sidde en person på knæ ved den første kegle og flytte agurken fra den ene person til den anden med munden og den person må så kun bruge munden. Hvis stafeten er en post og holdende kommer skiftevis kan man tage tid på hvert hold og skrive tiden ned og så bruge den hurtigste tid til at finde vinderen. Man kan også lave en variation af legen og så stille sig i en rundkreds og aflevere agurken mellem hinandens ben.

Gruppestørrelse