Giftigt affald

Det indrammede område er svært forurenet, hvorfor det er meget farligt og forbundet med store konsekvenser eller døden at betræde det. I skal have fat i den giftige væske, der er i spanden inde i området. Denne væske skal transporteres til neutralisationsområdet til destruktion. Hvis ikke væsken er neutraliseret indenfor tidsrammen (eks. 20 eller 30 min.) vil den eksplodere og forårsage jordens undergang. I skal udvælge én i teamet, som skal lede arbejdet. I planlægningsfasen må I alle tale frit. I skal sørge for, at alle i teamet kender planen og løbende får de nødvendige informationer. Når der skal ”arbejdes” er det kun den i teamet, der skal lede arbejdet, der må tale frit. DE ANDRE MÅ KUN GØRE NØJAGTIGT, HVAD DE FÅR BESKED PÅ, og de må kun tale ved at svare JA ELLER NEJ. I har de udleverede materialer til rådighed, og kun disse må anvendes i forsøget på at redde området fra forurening. Under forberedelsen må I ikke benytte de udleverede materialer.

Formål

Målet er at få teamet til at samarbejde om opgaven, så alle bidrager konstruktivt til opgavens løsning. Teamet er afhængig af, at alle samarbejder, for at opgaven kan løses. Øvelsen lægger op til en forståelse af, at nogle opgaver kun kan løses, hvis alle bidrager. Samtidig er det også en øvelse i teamledelse.

Tidsforbrug

Forberedelse ()

Der laves et indrammet område på ca. 10x10 m. (jo større, jo sværere) med markeringsstrimmel eller det lange reb. I midten placeres den lille spand med ’det giftige affald’. Et stykke herfra (jo længere væk, jo sværere) stilles den store spand. Denne udgør neutralisationsområdet.

Instruktion og regler

  • Det forurenede område må ikke betrædes. Træder man indenfor vil det have konsekvenser, man kan eks. miste et ben. Får man hovedet ind over området mister man måske synet. - Når det giftige affald transporteres skal man holde samme afstand til det som det forurenede område udgjorde. - Spilder man det giftige affald kan det betyde øjeblikkeligt dødsfald for de nærmeste personer.

Gruppestørrelse

Materialer

1 stor spand el. lign. 1 mindre spand el. lign. (med kant) 1 langt reb/markeringsstrimmel + pløkke 1 elastiksnor/cykelslange el. lign. (i en størrelse der passer til den lille spand) 8 reb Giftigt affald (vand eller lignende)