Projektledelse og -tænkning

4 minutters læsning

Et projekt er en tidsafgrænset veldefineret engangs-opgave med et veldefineret mål. Når opgaven er løst, er der ikke mere noget projekt.

Et projekt er en lille eller stor opgave, der er på et nyt felt eller område vil forsøge at gøre en forskel, ved at opnå et ønsket resultat.

Et projekt vil kunne beskrives som

  • Et projekt er en række sammenhængende aktiviteter, som udføres på organiseret måde med klart definerede start- og slutpunkter.
  • Formålet med projektet er at opnå bestemte resultater indenfor givne rammer, herunder givne ressourcer.
  • Projektets interessenter er de mennesker, organisationer, enheder m.m., som har interesse i projektet og dets resultater.
  • Projektets ressourcer er de mennesker og deres tid, penge, udstyr, materialer m.m., som skal bruges i projektet

Projektkultur

Projekttænkning har i høj grad noget at gøre med forandringsparathed, lyst og mod til at arbejde med en ny og tidsbestemt opgave. Arbejde på tværs i en organisation, indgå partnerskaber med andre og ikke mindst arbejde med meget målrettede og målbare opgaver, der tit vil være meget tydelige overfor omverdenen.

Projekter skal normalt finde sine egne veje og løsninger, og stiller dermed sine specielle krav til såvel opgavestilleren, projektlederen samt projektgruppemedlemmernes adfærd og kvalifikationer. Der er stor forskel på en projektkultur og en driftskultur. De skal jo fungere i vidt forskellige kontekster, men naturligvis i respekt for hinandens funktioner og arbejdsformer.

Et projekts grundpiller

Et projekt bygger på fire grundelementer, der afhængig af projektideen vil spille sammen på forskellig vis. Indholdet i hvert af grundelementerne skal naturligvis tilpasses det enkelte projekt.

De fire grundelementer kan kort beskrives som

  Element Beskrivelse Værktøjer
1 Opgaven Opgaven og ideens karakter! Hvad går opgaven ud på?  
2 Interessenterne De personer eller grupper der berøres eller skal inddrages i gennemførelsen af projektet. Interessentanalyse
3 Fremgangsmåden Hvordan vil projektgruppen løse opgaven? Hvilken projektmodel eller projektmetode skal anvendes?  
4 Ressourcekravene De faglige kvaliteter, arbejdskraft, materialer, udstyr, økonomi m.m., der skal indgå i projektet for at det kan gennemføres. Budget

Det er vigtig for et projekt, at der etableres en projektarbejdsform, hvor projektkulturen hos såvel projektgruppens medlemmer som i basisorganisationen er kendetegne ved holdninger og adfærd, der kan matche ovenstående beskrivelse af, hvordan en proaktivist tænker projekt. Der skal endvidere etableres en projektorganisation, der bl.a. skal sikre ansvar og kompetencer i relation til hele projektforløbet. Endelig skal der være en projektstyring, der bl.a. skal sikre projektets helhed, kvalitet og fremdrift i relation til de givne rammer.

Faser i et projekt

Uanset hvilken projekttype man går i gang med er der en række faser, man skal forholde sig til. Vi har ladet os inspirere af en model fra IDEO.

Der er naturligvis stor forskel på karakteren af diverse projekter og dermed den opgave, der skal løses. Men uanset projekttypen skal proaktivisten i et hver projekt forholde sig til følgende faser.

Figur: HCD projekt model fra IDEO - via
Fase Redskaber
Afklaring SWOT-analyse → kortlink.dk/fmpt
Planlægning SMTTE → kortlink.dk/fmq4
  Interessent-analyse → kortlink.dk/fmpw
  Kommunikationsanalyse → kortlink.dk/fmps
  Budget → kortlink.dk/fmpx
  Projektplan → kortlink.dk/fmpu
  Omgivelsesanalyse → kortlink.dk/fmpz
  Planlægning af aktiviteter
  Him og Hippe → kortlink.dk/gcmq
  Aktivitetshjulet → kortlink.dk/gemw
Gennemføre  
Evaluering  

Afklaringsfasen

Hvem er opgavestilleren? Hvad går opgaven ud på? Opgaven skal nærmere defineres, og der skal dannes et klart billede af projektets mål, ramme, indhold og omfang. Der gennemføres interessentanalyse, forventninger og krav beskrives, ressourcebehov skønnes og det samme gør hvad der kan hæmmer og/eller fremme projektet. Det vurderes på hvilken måde projektet skal organiseres.

Nøgleord i denne fase er:

  • Projektets formål
  • Projektets succeskriterier
  • Projektets interessenter
  • Projektets mål
  • Projektets opsplitning i hovedområder
  • Projektets ressourcebehov
  • Projektets organisering

Planlægningsfasen

Projektet planlægges. Hvilke løsninger kan der være, og hvordan kan den valgte løsning gennemføres?

Projektgruppen beslutter hvordan projektet kan løses inden for den givne tidsramme , givne ressourcer og kompetencer. Projektgruppen fastlægger, hvem der gør hvad, hvordan og hvornår. Der udarbejdes en projektplan.

Planen skal eventuelt til godkendelse hos opgavestilleren.

Nøgleord i denne fase er:

  • Projektplan
  • Hovedopgaver nedbrydes i delopgaver
  • Projektets tidsplan
  • Udarbejdelse af handlingsplaner
  • Beskrivelse af ansvarsfordelingen

Gennemførelsesfasen

Projektgruppen igangsætter og gennemfører selve projektet. Opgaven udføres i relation til den udarbejdede projektplan.

En effektiv styring og opfølgning undervejs skal sikrer en optimal udnyttelses af ressourcerne samt give mulighed for en hurtig reaktion på de problemer, udfordringer og muligheder, der eventuelt kan opstå.

Projektlederen har særlige funktioner mht. at bl.a. motivere og få projektgruppen til at samarbejde og måske fungere som et team, håndtere konflikter, kommunikere og administrere selve projektet.

Nøgleord i denne fase er:

  • Kick-off og projektmøder
  • Projektledelse
  • Projektstyring og administration
  • Opfølgning
  • Håndteringer af ændringer
  • Motivation og samarbejde
  • Kommunikation og formidling

Evalueringsfasen

Projektet er afsluttet. Opgaven er løst. I denne fase vurderes forløbet og de opnåede resultater. Opgavestilleren får i givet fald overdraget projektgruppens vurdering af projektet, men det kan også være opgavestilleren selv, der høster erfaringerne og måske overdrager dem til en driftfunktion.

I gennemførelsesfasen afslutte proaktivisterne med udarbejdelse af en evaluering og en dokumentation over et konkret projektforløb.

Projektgruppen ophører.

SMTTE-modellen - via www.smitter.dk

Se mere om projektplanlægning på kortlink.dk/ffmd og om projektledelse på kortlink.dk/ffme.

Projektleder og projektgruppemedlem

Proaktivistuddannelsen give mulighed for at arbejde med sig selv som projektleder og som projektgruppemedlem.

Alle proaktivister får et teoretisk kendskab til projektlederrollens mange funktioner og oplever hvordan en projektleder kan fungere i et konkret forløb. Nogle proaktivister vil direkte blive trænet i rollen som projektleder, og have det fulde ansvar for et konkret eksternt projekt.

Litteratur

  • Niels Andersson, Torben Bundgaard, Tom Jensen: PROJEKTER – fra ide til handling, Danmarks Idræts-Forbund ISBN: 87- 90316- 01- 0
  • Bjarne Kausholt: Projektlederbogen, Ingeniøren\bøger ISBN: 87-571-2463-9